Forestil dig, at du sidder over for Lisbet på en café og drikker en kop kaffe.
Hun er klædt i en farverig kjole, røde sko og smykker i matchende farver. Hendes smil og latter virker smittende ud i hele rummet. Øjnene stråler af begejstring, mens hun deler historier fra sit arbejdsliv.
Det er tydeligt, at hun er et varmt og kreativt menneske, der brænder for at hjælpe andre og gøre en forskel.
Spørger du Lisbet, hvorfor hun endte med at blive selvstændig pædagogisk konsulent, begynder hun at fortælle dig om sin livsrejse.
Hun voksede op i en lille landsby i Vestjylland, tog senere på Idrætshøjskole i Århus. Hun blev i byen og uddannede sig til lærer.
Lisbet flyttede efterfølgende til Vejle, hvor hun fik job som lærer, mand og 2 børn.
Med tiden var der dog noget mere, der kaldte på hende. Efter nogle år, hvor hun videreuddannede sig og havde forskellige konsulentjobs, besluttede hun, at nu var tiden inde til at følge sin drøm – at være herre i eget hus. Hvor hun selv kunne sætte rammerne for arbejdstid, arbejdsopgavernes indhold og ikke mindst gøre det, hun brændte for.
Efter mange overvejelser og samtaler med familie og venner, tog hun springet og skabte sit hjertebarn – solovirksomheden ”Stjernestunderhauge”, som har til huse i Lisbets eget hjem.
Et rum, hvor indretningen indbyder til tryghed, omsorg, nærvær og indre ro.
Nu går snakken om alle de ting, som hun elsker at arbejde med som underviser, coach og mentor. Hun fortæller ligeledes, at hele hendes liv har kreativitet, og det at indgå i fællesskaber har fyldt meget – både gennem hendes passion for håndarbejde, gymnastik og i det hele taget alle former for bevægelse.
Hun har altid brændt for at arbejde med mennesker, at arbejde ud fra en kreativ og legende tilgang og at skabe mulighed for læring og trivsel for både børn, unge og voksne.
Det var den vigtigste grund til, at hun valgte at uddanne sig som folkeskolelærer. Det har altid været hendes største og vigtigste mission at skabe læringsrum, hvor der er fokus på både at lære gennem hoved, hænder og hjerte – kort sagt at skabe stjernestunder.
Hun fortæller begejstret, at hun har nye bogprojekter på vej, men smiler hemmelighedsfuldt og vil ikke afsløre mere. Skriveglæden stråler ud af hende.
Kaffekopperne er tomme, og I siger farvel. Det er tid for Lisbet til den daglige cykeltur på hendes røde cykel, inden hun skal hjem og nyde at sidde på en bænk i haven med sit strikketøj og solen brændende på kinderne.
”Uanset hvad man arbejder med, handler det om at få det til at svæve, sådan at det, man laver bliver båret af noget, der er større end arbejdet selv. Det er et godt udgangspunkt at tænke sådan, når man vil skabe noget”
– Bodil Jørgensen
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, modtager du en gratis øvelse, der kan bruges i ethvert team.
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, modtager du en gratis øvelse, der kan bruges i ethvert team.