Måske arbejder I allerede i teams og ønsker, at organisationen skal løfte teamsamarbejdet til et endnu højere niveau. Måske har I valgt, at tiden er inde til, at I som organisation skal til at arbejde teambaseret.
I sidder lige nu med fælles et ønske om og behov for som ledelse at få et overblik over opgaven, og snakken går frem og tilbage om, hvad der vil være det gode at gøre.
Der kommer en masse idéer på bordet, men I ved ikke helt, hvordan I kommer i gang eller kommer videre.
Genkender du denne situation, så læs mit bud på, hvordan I som ledelse kan få overblik og hvordan jeg kan hjælpe jer med at komme videre.
Jeres udgangspunkt som ledelse i en lærende organisation er, at der stilles krav til medarbejderne om at være robuste og omstillingsparate over for nye tendenser, tidens strømninger og udefrakommende krav. En organisation har et væld af opgaver i forhold til kerneopgaven, og derfor er en bred vifte af kompetencer nødvendige.
Vi nyder meget timerne med dig – de er meget lærerige – og de giver os muligheden for at reflektere over egen praksis. Lisbet, jeg har været virkelig glad for samarbejdet med dig, – din måde at tænke på og forklare tingene på, er så enkelt og indlysende, i virkeligheden så let og meget nemt at arbejde videre med. TAK for dig.
– Britt Troelsen – distriktsleder i Kerteminde kommune
Til at give et overblik over ledelsesopgaven benytter jeg mig af mit ”Træ” som metafor for teamsamarbejde, som også nævnt i min bog Tip Top Team – Værktøjskassen til det gode teamsamarbejde.
Vi sætter fokus på det organisatoriske fundament, som skal være på plads, at for at teamsamarbejdet kan få succes. I fællesskab går vi på undersøgelse i Rodens elementer.
Herunder har jeg lavet 5 overskrifter ud fra indholdselementerne i Roden.
Det er de 5 overordnede temaer, som det er relevant for et ledelsesteam at sætte fokus på ift. teamsamarbejde.
Du kan klikke på hver knap og læse mere om indhold.
Et forløb kan både være bygget op som enkeltstående dag eller et længerevarende forløb, alt efter jeres ønske og behov. Jeg har imidlertid gode erfaringer med at følge et ledelsesteam min. 4 hele dage fordelt over et år.
Det giver særlig mening, hvis et sådan forløb afvikles sideløbende med, at jeg arbejder med teamudvikling i hele organisationen.
I vil møde mig både som underviser og facilitator, og min arbejdsform er, at der altid varieres mellem oplæg, øvelser, refleksioner og afprøvning af værktøjer / metoder.
Der vil være afsat god tid til at snakke sammen i jeres ledelsesteam for at sikre koblingen til jeres egen praksis og for at det lærte umiddelbart kan sætte i spil i hverdagen.
”Hvis man som ledelse ikke har diskuteret, hvorfor vi er organiseret i teams, og hvad det er for en retning, man gerne vil gå, så tror jeg, det er svært at være teammedlem. Så spørger de sig selv, hvorfor de skal sidde i team”
– Lederudtalelse
Udbyttet af teamsamarbejdet afhænger i høj grad af, hvordan det organiseres, praktiseres og ledes. Følgende punkter danner udgangspunkt for ledelsesteamets konkrete arbejde med at få udarbejdet skriftlige dokumenter. Disse dokumenterne bliver retningsgivende for organisationens teamsamarbejde:
At samarbejde som et professionelt team er ikke noget, man bare kan – det skal læres, udvikles og løbende plejes.
For at teamet kan trives, kan løse sin opgave og udvikle sig, har ledelsen et ansvar.
Det er bl.a. ledelsens rolle at sikre, at teamet har indsigt i opgaven, at rammerne er skabt for samarbejdet, at sikre de nødvendige ressourcer samt at stå til rådighed for teamet.
I den daglige praksis er den primære opgave som ledelse at stå til rådighed for teamet og vise interesse for og påskønnelse af dets arbejde.
Jeg vil her give jer viden om og indsigt, hvordan man konkret i hverdagen kan praktisere sin ledelsesopgave ift. team:
Jeg kunne være så fræk at stille jer følgende spørgsmål som ledelsesteam:
Når man arbejder teambaseret som organisation, er det i min forståelse altafgørende, at ledelsen går forrest og arbejder eksemplarisk som team. Både for at være troværdig og for at ledelsen selv gør sig erfaringer med det at arbejde i team.
Det betyder, at I som ledelsesteam skal etableres/ videreudvikles som team på samme måde som organisationens øvrige team. Præmisserne for jeres samarbejde adskiller sig naturligvis på nogle områder fra de andre teams, da jeres kerneydelse er en anden som ledere.
Står I som ledelsesteam og fornemmer, at der er brug for, at I gør noget, for at organisationens møder giver mening samt skaber refleksion og læring?
Er nytænkning af organisationens mødestruktur en vej, I mener, at organisationen skal køre på?
At facilitere møderne betyder for mig, at mødets form og proces styres således, at indhold og formål fremmes bedst. Facilitatorens opgave er derfor at styre mødets form ved at bruge mange metoder, små kneb og konstruktive spørgsmål, der giver energi, fremmer mødets retning og sikrer, at målene nås.
Hun leder mødet sikkert, så alle mødedeltagerne har medejerskab til de opnåede konklusioner og beslutninger. For at skabe refleksion, gøre alle aktive under mødet, bringe alles meninger frem, skabe variation, opnå mere energi og ikke mindst for at fordele taletiden er det af stor betydning, at den valgte metode passer til emnet, målet med processen, teamets kultur og proceserfaring.
Jeg lægger vægt på, at I som ledere får fyldt værktøjskassen op med metoder, værktøjer, skabeloner og modeller. Dette sker i en kobling med udvalgt og relevant teori. Målet er, at I bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere processer som faciliterende mødeledere for såvel teams, større grupper samt hele organisationen.
Nogle gange kan man opleve som leder, at man er udfordret ift. et team eller på sin egen rolle som leder for et team. Hvor du har brug for vejledning og sparring.
Det kan være svært på egen hånd at skabe sig et overblik, at forholde sig nysgerrigt samt at se nye muligheder. Måske har du en konkret udfordring, som du har brug for et neutralt blik på.
Jeg kan her tilbyde 1:1 samtaler, hvor jeg ud fra netop dit individuelle fokus kan tilbyde ”at forstyrre dig” for at skabe større indsigt og afklaring.
Varigheden af en sådan samtale er 1 ½ time. Antal af samtaler aftales individuelt.
Kan afholdes hos dig i sammenhæng med en anden opgave i organisationen eller online.
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, modtager du en gratis øvelse, der kan bruges i ethvert team.
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, modtager du en gratis øvelse, der kan bruges i ethvert team.